FORSIDE    LOGIN    KONTAKT    SITEMAP     ENGLISH
Modul Transport Forside
    


 
Modul adresser
Forretningsbetingelser
Variable Tillæg
Told
Ordforklaring
Forsikring
Freight Terminology
Emballering

Forretningsbetingelser NSAB2000

"Medlem af Nordisk Speditørforbund.

Alle opgaver udføres i henhold til Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser (NSAB 2000). Bestemmelserne begrænser vort ansvar for bortkomst, forringelse eller beskadigelse af gods til SDR 8,33 pr. kg og for forsinkelse op til fragtbeløbet, maksimalt SDR 50.000 for hver ordre. Ved oplagring er speditørens samlede ansvar for skade ved en og samme hændelse begrænset til SDR 500.000 (§ 27). Særlig opmærksomhed henledes på, at krav mod speditøren forældes efter 1 år (§ 30), og at panteretten (§ 14) omfatter såvel aktuelle som tidligere krav. Krav på fragt m.v. skal honoreres uanset handelsaftalens leveringsbetingelser (§ 10)."

Reklamationer:

I tilfælde af skade eller manko bedes De omgående advisere Modul Transport samt Deres evt. transportforsikring.

Transportforsikring:

Transportforsikring formidles gerne til konkurrencedygtige priser, men kun efter særskilt aftale.

Tilbud:

Raterne gælder ikke for temperaturregulerede transporter, samt transport af højtbeskattede varer og farligt gods, medmindre det specifikt er anført i vort tilbud. Såfremt tilbuddet ikke er accepteret 30 dage fra dato, vil det herefter bortfalde. Samtlige rater og priser er excl. moms.

Beregningsgrundlag:

Med mindre andet er anført i tilbuddet vil vægt/volume forholdet blive beregnet som følger, ud fra det som giver størst beregningsgrundlag. Bilfragt: 1 cbm = 333 kg eller 1 ldm = 1850 kg. Søfragt: 1 cbm = 1000 kg. Luftfragt: 1 cbm = 167 kg. Terminal: 1 cbm = 333 kg.

Prisregulering:

Der tages forbehold for udefra kommende omkostningsstigninger udenfor vor kontrol, herunder ændringer i valutakurser, brændstofpriser og afgifter m.v.. Disse omkostninger kan viderefaktureres uden forudgående varsel.

Paller:

Alle paller betragtes som en del af emballagen og er derfor en del af handelsaftalen. Som en følge deraf er ethvert pallemellemværende Modul Transport uvedkommende.

Pallebytte kan dog, efter forudgående, skriftlig aftale finde sted imod betaling af et gebyr.

Betalingsbetingelser:

Betalingsbetingelser fremgår af tilbud/faktura. Såfremt disse betalingsbetingelser har været misligeholdt eller kundeforholdet ønskes afviklet, forbeholder Modul Transport sig retten til, uden forudgående varsel at ændre betalingsbetingelserne.
Ved for sen betaling beregnes rykkergebyr og morarenter 1,5% pr. påbegyndt måned.
I krav på fragt og andre ydelser i henhold til nærværende tilbud, må modregning ikke finde sted. Valutakurser:
Såfremt fragtbeløb ikke er betalt på konossementsdato/ankomstdato, hæfter afskiber/modtager for eventuelle kurstab forårsaget ved devaluering/revaluering eller flydende valutakurser med samme effekt.

Vareefterkrav:

Vareefterkrav kan tilbydes på visse destinationer, men opkræves kun mod seperat skriftlig instruktion (Angivelse i handelsfakturaen anses ikke som tilstrækkelig instruktion.





 

Modul Transport A/S
Head Office, Avedøreholmen 46, DK-2650 Hvidovre, Tlf. +45 4342 6800, Fax. +45 4342 6658, CVR DK-70915928
Branch Office, Stiftsvej 13d, DK-7100  Vejle, Tlf. +45 7572 6800, Fax. +45 7572 6658